Steak taco m. hjemmelavet limemayo

Jeg har længe haft lyst til at lave denne taco, men kunne ikke helt få ingredienserne på plads. Det var dog sikkert, at den skulle indeholde en steak.
For nylig så jeg et program om asiatisk mad. Her blev en rib-eyesteak stegt, vendt i chili, lime og hvidløg og derefter skåret i tynde skiver. Og det er lige præcis dét, der er udgangspunktet for denne ret.

Start med at lave en stak corn tortillas.

Derefter skal du bruge (til 1 person)

  • 1 god bøf, f. eks rib-eye eller entrecote. Du bestemmer helt selv.
  • Røget paprika
  • Chipotlechili i adobosauce (kan købes i de fleste grønthandlere, sågar flere supermarkeder)
  • Hvidløg
  • Limejuice
  • Skal fra lime
  • 1 æg
  • Solsikke- eller raspolie (eller en anden smagsneutral olie)
  • Dijonsennep
  • Frisk koriander
  • Hakket salatløg

Vend bøffen i paprika, salt og peber. Steg ved middel til høj varme, vend hvert minut indtil medium stegt. Lad den hvile i ca. 5-10 minutter.

I mens laver du mayoen. Pisk ægget sammen med en anelse limejuice, lidt revet limeskal, dijonsennep og tilsæt olien i en tynd stråle. Pisk indtil den ønskede konsistens og smag til med salt og eventuelt lidt sukker. Mayoen skal selvsagt smage af lime, men ikke være for sur. Jeg vil lade den del være helt op til dig og dine ønsker.

Vend derefter bøffen i presset hvidløg og finthakket chipotlechili. Den varme steak får de skønneste dufte frem fra ingredienserne. Dette er ikke super nødvendigt at gøre, men jeg synes at det giver retten lidt ekstra.

Og nu er vi klar! Skær bøffen i tynde skiver, læg i en corn tortilla og top med mayo, frisk koriander, finthakket løg og lidt strimler limeskal.

Velbekomme.

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s