Croquettas de plantain

Enhver der elsker spansk mad, har med garanti stiftet bekendtskab med croquettas. De laves normalt af mel, smør og mælk inden de paneres og steges i olie.

Denne udgave er dog lidt anderledes og smager på ingen måder som de spanske croquettas, da disse nemlig er lavet på platains, altså madbananer. Kan man lide dem eller er nysgerrig, så læs videre. Hvis ikke, så klik hurtigt ind på en anden opskrift. Det er nemlig en lidt speciel ret, men denne blog skal favne bredt og også inkludere det mindre oplagte fra det mexicanske køkken.

Opskriften kan varieres. Jeg har opskrifter, hvor der eksempelvis indgår rosiner eller queso fresco. Denne opskrift er dog uden fyld.

Du skal bruge:

  • 3 modne madbananer
  • Mel
  • 2 æg 
  • Rasp
  • Olie til stegning

Kog bananerne i rigeligt vand i ca. 30-40 min., lad dem køle og skræl derefter.

Pisk i mellemtiden æggene, hæld mel på en tallerken og rasp på en anden.

Mos bananerne grundigt. Der skal ikke være klumper i.

Hvis du vil tilsætte en ekstra ingrediens, såsom rosiner eller andet, skal du gøre det nu.

Form små aflange kugler af dejen. Rul i mel, derefter æg og til sidst rasp.

Steg i olie på alle sider og læg på fedtsugende papir.

Drys salt og eventuelt lidt finthakket koriander eller persille over.

Server med en lækker salsa til. Gerne en med lidt bid. Brug eventuelt denne opskrift og tilføj lidt ekstra chili.

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s