Sikil pak

Denne salsa virker umiddelbart ikke typisk mexicansk og minder mest af alt om hummus.
Den giver dog et godt billede af hvor stor inspiration det mexicanske køkken har fået fra mellemøsten. Se bare på al pastor, der dybest set er en mexicansk udgave af shawarma.

Den mellemøstlige inspiration kommer fra de libanesiske immigranter, men især fra den spanske erobring i 1500-tallet. Dengang havde Spanien  været domineret af maurer i flere hundrede år, hvilket betød at Europa og særligt Spanien for alvor var kommet i kontakt med den arabiske verdens kultur, videnskab og mad. Denne inspiration blev taget med til Mexico af de spanske “conquistadores”.
“Sikil pak” er mayansk og betyder græskarkerne (sikil) og tomater (p´ak). Den smager skønt og er perfekt som snack.

Du skal bruge:

  • 1 tomat
  • 1 stang kanel
  • 5 dl usaltede græskarkerner
  • ½ habanerochili (mængden er efter smag og hvad dine smagsløg kan klare)
  • 3 fed hvidløg
  • ½ salatløg, groft hakket
  • 1 lime
  • koriander (cirka 60 blade fra en 15-20 stilke)

Rist tomaten, enten på en pande eller under grillen i ovnen. Vigtigst er at den bliver lidt branket. Lad den køle og fjern skindet.

Rist derefter kanelstangen på en varm pande. Lad den køle og kværn til fint pulver. Har du ikke en krydderikværn kan du bruge en kaffekværn eller en stavblender. Hvis du har gode muskler og tålmodighed kan du bruge en morter.

Rist nu græskarkernerne. Ryst panden jævnligt indtil de bliver lysebrune. Det er vigtigt at de ikke brænder på.

Til sidst rister du habaneroen, hvidløgene og løget. Vend dem løbende indtil du kan se små sorte brændte pletter og lad dem derefter køle af.

Blend græskarkernerne fint, tilsæt derefter hvidløg, løg og halvdelen af habaneroen. Vær ekstra påpasselig med denne. Smag til og tjek om styrken er tilpas, ellers spolerer du den gode smag og dippen bliver nærmest uspiselig.

Tilsæt derefter limejuice, kanel og korianderblade. Kom ½ dl. vand i blandingen og blend en sidste gang til ønskede konsistens. Jeg kan bedst lide den lidt tyk, men tilsæt blot mere vand hvis du ønsker en tyndere konsistens.

Smag til med salt og nyd som lækker dip sammen med tortillachips eller brød.

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s