Mezcal- og limemarineret kylling

Jeg har fået stillet en meget inspirerende og sjov opgave. Nemlig at lave mad med tequila og/eller mezcal. Det kommer der en del sjove opskrifter – for ikke at sige oplevelser – ud af. Heldigvis ender de fleste forsøg her på bloggen.

En af dem er denne, som jeg længe har haft lyst til at prøve. Jeg er vild med kombinationen af den røgede mezcal, den friske lime, den runde øl og den stærke jalapeño. Retten går perfekt på en tostada sammen med frijoles og salsa verde eller frisk salsa, men kan også serveres sammen med en frisk salat.

Hvis du ikke kan finde mezcal i din lokale butik, så klik ind på Tequila.dk. Deres udvalg, af både mezcal og tequila, er imponerende.

I denne ret kan du i stedet for mezcal bruge tequila. Du misser dog den røgede smag fra mezcalen. I fald du bruger tequila, så køb en god een, lad dig aldrig nøjes med den hvide med plasticsombreroen på toppen.

Men lad os komme i gang med opskriften.

Du skal bruge:

  • 2-3 kyllingefileter (ca. 500 g.)
  • Saft fra 3 lime (skal give 1 dl.)
  • 1/2 dl. mezcal
  • 1 skvæt øl, svarende til max. 1/2 dl.
  • Lidt hotsauce, eksempelvis Cholula
  • Skal fra 1 lime, finthakket
  • 1/2 jalapeño, finthakket (uden stilk og kerner)
  • Salt og peber

Pres lime og bland saften med mezcal og øl. Tilsæt jalapeño, hotsauce og limeskal og bland godt.

Lad kyllingefileterne marinere i minimum 1 time og gerne natten over.

Tænd ovnen for 180 grader.

Steg fileterne på en pande ved medium til kraftig varme. De skal ikke gennemsteges, blot have stegeskorpe og farve. Læg derefter i et ovnfast fad, dækket med sølvpapir og så i ovnen i 25 min.

Efterfølgende kan kødet enten trevles med et par gafler eller skæres i tynde skiver inden servering.

Rigtig god fornøjelse og velbekomme.

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s