Hibiscussirup

Hibiscusblomster kaldes også “jamaica flowers”. Den er utroligt velegnet til the, både kold og varm. Og så kan de også bruges til at lave en lækker sirup. Jeg har i denne opskrift tilsat røget chipotlechili. Det giver et lækkert spark og den røgede og stærke smag passer perfekt til den søde solbær-agtige smag fra blomsten. Siruppen kan bruges til flere ting, eksempelvis oven på en dessert, kage, is eller i en cocktail. Prøv for eksempel at tilføje 2 teskefulde sirup til et lille glas tequila eller mezcal. Det smager fantastisk! Jeg har i øvrigt også lavet en mayo, baseret på siruppen, se den opskrift her.

Du kan selvfølgelig udelade chili, hvis du kun ønsker den søde udgave.

Du skal bruge:

  • 1 l. vand
  • 400 g. sukker
  • 2 dl. tørrede hibiscusblomster
  • lidt friskpresset citronsaft
  • en stang vanilje
  • 2-3 tørrede chipotle morita (uden stilk og kerner)

Hæld vand, sukker og blomster i en gryd og kog op.

Tilsæt derefter citronsaft og kernerne fra vaniljen. Smid bare stangen ned i gryden også. Rør rundt indtil sukkeret er helt opløst og lad derefter blandingen trække i 30 min.

Hæld igennem en si og derefter tilbage i gryden. Lad det koge ind til ønskede konsistens. Tag af varmen og lad køle. Siruppen tykner når den køles ned, så tag hellere af varmen for tidligt end for sent.

Hæld på glas med låg og opbevar i køleskabet.

Rigtig god fornøjelse!

Advertisement

One Comment Tilføj dine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s