Når man nu ikke kan købe friske tomatillos i Danmark, må man ty til andre slætninger og familiemedlemmer. Ananaskirsebær er sammen med tomatillos en del af “natskyggefamilien”. Men udover at have samme form, omend ananaskirsebærret er noget mindre, minder de ikke meget hinanden i smagen. Kirsebærret er langt mere sødt, tangerende surt og minder mest af alt om ananas – deraf navnet.
Denne salsa kombinerer styrke og smag fra den røgede chipotle og sødme fra ananaskirsebærret. Den gør sig bedst til lyst kød eller fisk.
Du skal bruge:
- 1 bakke ananaskirsebær (ca. 20 stk.)
- 1 fed hvidløg
- ½ løg skåret i tynde skiver
- 1½-2 chipotle i adobo sauce (kan købes på dåse i næsten alle grønthandlere og flere supermarkeder)
- Salt
- 1 tsk. honning
Fjern “kappen” fra ananaskirsebærrene. På en pande eller under grillen i ovnen ristes kirsebær, hvidløg og løg indtil let og delvist brændte.
Tag af varmen, lad køle og fjern skindet fra tomaterne og hvidløg. Fjern derefter stilk og kerner fra chilierne og hak dem derefter groft.
Mix det hele i en blender, molcajete eller morter og smag til med salt og honning.
Velbekomme.