Er dette ikke blot det samme som en tostada? Altså en majs tortilla stegt sprød i olie og toppet med salsa og eksempelvis trevlet oksekød… Jo, de minder om hinanden. Egentlig skal en chalupa formes som en lille båd, så den ligner en ja, båd. De ses dog også flade og det er sådan de er lavet her.
Man bruger traditionelt en rød og en grøn salsa, hvor begge udgaver normalt serveres samtidig.
Du skal bruge (til 2 personer):
- Corn tortillas
- 400 g. oksekød (du kan også bruge svinekød eller kylling)
- Tomat-jalapeñosalsa
- Salsa verde
- Løg, finthakket
Sæt en gryde med vand over, tilsæt 2 laubærblade, et halv rødløg skåret i 2-3 stykker, peberkorn, salt og mexicansk oregano. Brig i kog og tilsæt kødet.
Lad simre i 45-60 min. eller indtil mørt. Fjern kødet med en hulske, lad køle let og trevl derefter kødet med to gafler. Vil du have kødet lidt mere sprødt kan du med fordel stege det i lidt olie på en pande.
I mens kødet simrer kan du laver corn tortillas. Hvis de er hjemmelavede, så lav dem lidt mindre og form eventuelt som en lille skål, som beskrevet ovenfor. De behøver ikke have samme størrelse som en “normal” tortilla og så har du samtidig plads til flere i panden.
Nu burde alt være klart:
– corn tortillas
– trevlet kød
– Salsa verde
– Tomatsalsa
– Finthakkede løg
Hæld olie i en pande og tænd på medium varme. Steg tortillaerne på begge sider (så mange, der nu er plads til i panden), tilsæt salsa og top med kødet og lidt løg.
Server straks.
2 Comments Tilføj dine