Der er ikke meget hakket oksekød på denne side. Det er nu slet ikke et bevidst valg. Jeg er blot ikke nået dertil endnu. Hakket oksekød og mexicansk mad forbinder mange med tacoskaller og en krydderiblanding fra Santa Maria. Det fejler nu heller ikke noget. Når det kommer til det mexicanske køkken, kaldes hakket oksekød “picadillo” og er brugt både i tacos, burritos, enchiladas eller som her – empanaditas. Små brød med lækkert kødfyld.
Fyldet her består ikke kun af krydderier, men også af finthakkede æbler og mandler. Det giver en helt anden dybde og tekstur og smager herligt.
Du skal bruge:
Empanaditas:
- 5 dl. hvedemel
- 1½ tsk. bagepulver
- 1 tsk. salt
- Mælk til pensling
Fyld:
- ½ kg. oksekød
- ½ hakket løg, finhakket
- 1 fed hvidløg, finthakket
- 1 stor dåse tomatpure
- 1 æble, skåret i små tern
- 1 håndfuld finthakket persille
- 1 håndfuld smuttede og let ristede mandler
- 1spsk. eddike
- 1 tsk. sukker
- 1 tsk. salt
- ½ tsk. stødt kanel
- ½ tsk. stødt spidskommen
- ½ tsk. sort peber
Sådan gør du:
- Svits oksekød, løg og hvidløg i en tykbundet gryde indtil løgene er klare og kødet brunet.
- Tilsæt resten af ingredienserne og lad simre i 20-25 min.
- Lad i mens dejen. Bland mel, bagepulver og salt.
- Tilsæt 1 dl. koldt vand lidt af gangen og ælt grundigt. Tilsæt en skefuld vand af gangen, hvis dejen er for tør.
- Form 15-20 kugler af dejen.
- Rul kuglen ud til en flad cirkel på ca. 10 cm. i diameter
- Læg en spiseske fyld i midten af cirklen og fugt kanterne hele vejen rundt.
- Fold dejen indover fyldet og luk kanten hele vejen rundt med en gaffel.
- Pensl med mælk og tænd ovnen for 220 grader.
- Bag i ca. 20 min. eller indtil gylden brune.
Server som snack med en salsa til – eksempelvis tomatsalsa eller en stærk chilisauce.
Rigtig god fornøjelse og velbekomme.