Du skal bruge evaporeret mælk i både Conchas og Tres Leches. Du kan købe det via hjemmesiden Abigail’s eller lave det selv.
Hvis du vil vide mere om evaporeret mælk og hvad du ellers kan bruge som substitut, så klik ind på siden her.
Du skal bruge:
- 1 liter letmælk
- 1 tykbundet gryde
Læg mærke til at gryden, i modsætning til normalt her på siden, er skrevet på ingredienslisten. Det er fordi det er super vigtigt at den er tykbundet. Og hvis du ikke har sådan en, er det endnu vigtigere at du passer på med at skrue for meget op for varmen – ellers brænder mælken på.
Varm mælken i gryden, lad koge stille og roligt op, under konstant omrøring. Lad derefter simre, stadig under omrøring, indtil mælken er kogt ind til kun 4 dl. Det tager cirka 10-15 minutter.
Du kan nu mærke at mælken er blevet tykkere, mere fløde- og nødde-agtig i smagen.
Lad køle inden brug og fjern eventuelt skind på toppen.
God fornøjelse.